Druk i litteraturen

Måske har du lige holdt hvid januar?

Eller er du en del af Sober Curious-bevægelsen, som er i stor vækst?

Det kan også være, du er megatræt af at høre om alkohols skadevirkninger og elsker dit daglige glas rødvin og en lille én eller to skarpe til din søndagsfrokost?

 

Uanset dit ståsted, er det interessant at se på, hvilken rolle druk spiller i litteraturen gennem tiden.

 

Vi tager fat i kunstnermyten - om den store ånd og inspirationen, der indfinder sig i stor stil, jo højere promillen bliver.

 

Vi tager dig med på to “dødsruter” i hhv. 1930’ernes København og 2010’ernes Odense. Og vi diskuterer køn, familie og selvdestruktion - og reflekterer over, hvordan litteraturen afspejler samfundets (og vores eget) forhold til alkohol har ændret sig gennem tiden. Og måske netop står i en brydningstid nu.

 

Primærbøger:

Hærværk af Tom Kristensen

Dødsruten af Kristoffer Lind

Mig ejer ingen af Åsa Linderborg

 

Andre der nævnes:

Jeg husker dagen som lys af Olav Hergel

Fulde liv af Anna von Sperling

Svømmende, rygende, grædende af Lone Hørslev

Bar af Kristian Ditlev Jensen

Gift af Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen var min mormor af Lise Munk Thygesen

Hemmeligheder for en pige af Lotus Turéll